Angiosarkom:
En bryst angiosarkom er en sjælden type brystkræft, der starter i celler, der lineærer blodkarrene i dit bryst- eller underarmområde. Det kan forekomme på grund af bryst – og øvre arm strålingsbehandlinger, og er tilbøjelige til at vokse og sprede sig hurtigt. Bryst angiosarkom kan i første omgang fremstå som hududslæt, infektion eller blå mærkning. En sarkom er en type kræft, der vokser i blødt eller bindevæv, og der kan forekomme angiosarkom i erhvert organ i kroppen.
Mindre en 10 % af alle angiosarkomer stammer fra brystet. Angiosarkom af brystet tegner sig for ca. 0,04 % eller en ud af 2500 tilfælde af alle brystkræftdiagnoser. Hyppigst heraf som følge af strålebehandling fra tidligere kræftforløb.
Behandlingen for alle slags kutante angiosarkomer er operation, hvor kræften bliver fjernet med en ekstra kant
af rask væv op til 3-5 cm.
På grund af deres ofte diffuse udbredelse kan det være svært at afgrænse området med sygdom, så operationen kan suppleres med strålebehandling eller kemoterapi. Hvis angiosarkomer
spreder sig, sker det oftest til lungerne.
Symptomer:
Primær angiosarkom (diagnosticeret hos en patient, der aldrig har haft brystkræft) kan føles som et fortykket område af brystet.
I nogle tilfælde kan den nærliggende hud blive blå eller rødlig og synes at have udslæt eller blive brudt.
Prognose:
Denne type kræft er aggressiv, og prognose afhænger af det stadium, hvor det er fanget, hvor langt det har spredt sig på tidspunktet for diagnose og hvor aggressivt det behandles.
Angiosarkom i brystet kan spredes gennem blodsystemet til lunger, lever, knogler, hud og andet bryst. Hjerne, æggestokke og lymfeknuder kan også blive påvirket af metastaser af angiosarkom. Denne type kræft har en høj grad af gentagelse. En diagnose af bryst angiosarkom har normalt en dårlig prognose, og kun 10 – 27 % af patienterne vil overleve denne kræft med 5 år.
Patricias søster har (indtil videre) fundet frem til 18 kvinder der alle er blevet behandlet præventivt på hospitalet i Houston og som stadig alle er i live her mellem 6 og 16 år efter deres diagnose.
Om det er den præventive behandling de har modtaget der er den direkte årsag til at sygdommen ikke har udviklet sig kan vi ikke være 100% sikre på, men det kan på ingen måde udelukkes.
Kilder: Kræftens Bekæmpelse, fitnesslifestylehealthclub/sundhed